Der kan være flere årsager til, at en tand skal rodbehandles. Det skyldes dog ofte, at der er kommet et stort hul i tanden og at tandens nerve derfor er død eller ved at dø. Mens nerven dør og i tiden efter, kan der komme betændelse, der kan løbe ud af tanden og ud i knoglen. Symptomerne vil som regel først og fremmest være smerte fra området, der i starten er karakteriseret ved kortvarige, skarpe jag ved fx tygning, varme eller kulde. Efter noget tid kan symptomerne ændre sig og blive af en mere trykkende karakter og det kan blive svært at udpege præcis, hvor smerten kommer fra. I visse tilfælde giver tanden ingen symptomer, selvom den er død. Dette betyder dog ikke, at tanden eller knoglen omkring har det bedre og ikke behøver behandling. Fordi nerven er død, er det derfor nødvendigt for tandens overlevelse og det generelle velvære at rodbehandle.

Ved en rodbehandling, bliver tanden røntgenfotograferet og grundigt bedøvet, hvorefter der bores et lille hul ind til nervekammeret, som udrenses. Hvis der ikke er betændelse at finde, fyldes rodkanalerne igen med det samme. Hvis der derimod er betændelse, kan det være nødvendigt at fjerne denne ved at fylde rodkanalerne med et desinfektionsmiddel. Dette skal ligge i tanden i 1-2 uger, før rodkanalerne kan fyldes endeligt med et gummilignende materiale. Alt efter tandens generelle tilstand foreslås ofte en kronebehandling efter rodbehandlingen, da dette i mange tilfælde kan forlænge holdbarheden af tanden. Kronebehandling af en rodbehandlet tand anbefales ofte da frakturrisikoen nedsættes betydeligt og tanden forsegles så der ikke kommer bakterier fra munden og ind i rodfyldningen.